Karin Louise Sigurskjold
Karin Louise Sigurskjold er født i 1953 i København og er cand. mag. i engelsk og oldtidskundskab fra Københavns Universitet. Hun arbejdede som gymnasielærer på Næstved Gymnasium og HF fra 1992 til 2019 i begge sine fag, og flyttede til Næstved i 2005. Som pensionist har hun fået mulighed for at forfølge drømmen om at skrive, hvilket har resulteret i børnebogen Herberts verden, udgivet.

på Forlaget Mellemgaard i 2023. Herbert er et lille pindsvin, der bor alene under en hostaplante i en have og som sammen med to gode venner, en harekilling og en muldvarp, oplever mange situationer, der kræver øjeblikkelig handling. Hun læser op af dette værk på Åben scene lørdag den 14. juni kl. 12-00-12.20.
Hun er næstformand i foreningen Den Danske Sprogkreds, der har udgivet tre bøger om faste vendinger og ordsprog. Af disse har hun skrevet flere artikler om ordsprog i Hver fugl synger med sit næb. Farverige ordsprog til hverdagsbrug, Forlaget Bostrup, 2022.
Som medlem af forfattergruppen Os hernedefra, hvor hun også er med i bestyrelsen, har hun bidraget med digtet Troldene i Næstved i antologien Os hernedefra: Forfattere fra Lolland, Falster, Sydsjælland og omkringliggende øer fortæller, Forlaget Bostrup, 2022. Samme forfattergruppe har i samarbejde med LollandBibliotekerne udgivet antologien Roepolakker satte spor, Forlaget Bostrup, 2025, hvori hun bidrager med digtet Da et stykke Galicien til Danmark kom om indvandringen af roepolakker i Danmark i tiden omkring 1. verdenskrig samt en litteraturhistorisk tekst om Hilmar Wulffs romantrilogi, Vejen til livet (1947), Livets brød (1948) og Forjættelsens dag (1949). Værket omhandler de lollandske landarbejderes og roepolakkernes kamp for ordentlige arbejdsvilkår. Endelig har hun bidraget med novellen I verdenskrigens skygge om den vanskelige kærlighed mellem en dansk røgter og en polsk roepige.
Lørdag den 14. juni kl.10.15 – 10.55 læser hun op af Hilmar Wulffs romantrilogi fra antologien om roepolakkerne på Åben scene sammen med Lise Bostrup, Dorte Roholte, Ingrid Slott og Rita Tvangsø.