Interessen for bogen “Roepolakkerne satte spor” på Næstved Biblioteks Lille Scene den 9. september kl. 16-17.30 er så stor, at der i skrivende stund er under 10 pladser tilbage.
Den store interesse skyldes givetvis, at der er mange efterkommere af de mange tusinde polske sæsonarbejdere, der kom til Danmark fra 1893 og frem til 1. verdenskrig, i Næstved i dag, og at Den Polske Forening ved formanden Lidia Schuster og slægtsforskeren Rita Tvangsø gør et stort arbejde for at informere om såvel den kollektive, som den individuelle “roepolaks” historie.
Ved at kombinere forskellige tilgange til historien om “roepolakkerne”, som de traditionelle historiebøger, den personlige erindring, slægtsforskningen, fiktionen, krimien og lyrikken skabes en anderledes tilgang til en på en gang smertefuld og succesrig integrationsproces.
Forfatterne Torsten Elsvor, Carsten Aner. Karin Louise Sigurskjold, Rita Tvangsø, Ingrid Slott og Lise Bostrup optræder.
De sidste billetter kan bestilles på www.naesbib.dk.
Roepolakkerne satte spor | Dit Næstved
Leave a Reply