Så skete det endelig: antologien “Slangen i skuffen. krimifortællinger fra Lolland, Falster og Sydsjælland” er nu registreret på DBK. DBK er Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningens fælles distributionskontor, og stort set alle danske boghandler abonnerer på DBKs ydelser.
For 10 dage siden afleverede jeg personligt en kasse bøger og et udfyldt oplysningsskema på DBKs kontor i Haslev, men fik at vide, at der var forsinkelser pga. omlægning til et nyt system. Jeg – og mange af bogens andre forfattere – har ventet udålmodigt, men i dag den 24. september er det endelig gået i orden.
Det betyder, at medarbejderne i alle landets boghandler kan søge vores bog frem og ved hjælp af ISBN-nummeret 978-87-92000-81-1 bestille bogen til deres butikker. Da “Slangen i skuffen” er registreret som alle andre bøger, vil det tage de normale to-tre hverdage at få bogen frem til såvel Bog % Idé i Nakskov som Willam Dam i Rønne.
Jeg har også sendt vores pressemeddelse til DBK, der videresender den til samtlige boghandler en af den nærmeste dag.
Leave a Reply