Når vi er ude for at præsentere bogen “Roepolakkerne satte spor” ved oplæsningsarrangementer, på festivaler, bogmesser og ambassader :), kan det ofte være en fordel, at man kan skelne mellem publikum og medvirkende. Vi har indtil nu brugt nogle orange emblemer med Poul Poclages flotte forside til antologien “Os hernedefra”, men da vi optrådte på Den Polske Ambassade, syntes jeg, at det var lidt sært, at vi havde orange badges og orange roll-ups, når vi præsenterede en bog med et mørkegrønt logo og et helt andet grafisk udtryk.

Da jeg havde designet og bestilt de nye roll-ups til bogen om roepolakkerne, blev jeg tildelt en rabatkode til brug ved næste bestilling, og nu har jeg fået fremstillet nogle runde klistermærker, som jeg har sat ovenpå en pose med gamle badges fra den hedengangne ​​forening storstrømmen. Dem kan vi f.eks. have på ved de kommende arrangementer på Seniorfestivalen, Næstved Bibliotek, Indvandrermuseet og Bogforum.

Er det ikke fint?